I har sikkert læst/hørt om de nye forskningsresultater omkring stillesiddende arbejde, men her har jeg lige sakset direkte fra hjemmesiden.
Stillesiddende arbejde kan skade helbreddet
Af Tina Løvbom Petersen
24. august 2012
Af Tina Løvbom Petersen
Der kan være en sundhedsmæssig risiko forbundet med at sidde stille i længere tid, viser ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Og det gælder også, selvom man er fysisk aktiv 30 til 60 minutter om dagen, som anbefalingerne lyder.
Folk med stillesiddende arbejde bør holde små aktive pauser i løbet af dagen, anbefaler forsker.
Vi sidder for meget
Over 40 pct. af danskerne har primært stillesiddende arbejde, og tallet er stigende. Den stillesiddende adfærd kan medføre en øget risiko for at udvikle livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes – også selv om man i øvrigt lever op til de generelle anbefalinger om at være fysisk aktiv i minimum 30 minutter om dagen.
Sådan lyder konklusionen i den netop offentliggjorte rapport ’Stillesiddende adfærd – en helbredsrisiko?’, som Vidensråd for Forebyggelse står bag.
- Selv når man følger de generelle anbefalinger, kan man akkumulere stillesiddende arbejde i en sådan grad, at det faktisk får en negativ helbredsmæssig effekt, lyder det fra Kristian Overgaard, formand for arbejdsgruppen bag rapporten.
Arbejdspladsen kan hjælpe til
Forskerne bag rapporten kan ikke komme med generelle anbefalinger til, hvor mange timer man bør sidde f.eks ved skærmen i løbet af en dag, og hvor mange pauser man bør holde. Men at det er en god idé at holde små aktive pauser i løbet af arbejdsdagen, er Kristian Overgaard ikke i tvivl om.
- Det er en fornuftig idé at give medarbejderne mulighed for at afbryde det stillesiddende arbejde med korte aktive pauser. Og det behøver kun at være let fysisk aktivitet, siger han.
Variation i arbejdet
At indlægge pauser og variation i arbejdet hjælper også med at forebygge smerter i muskler og led. Det er et af budskaberne i kampagnen Job og krop, som Videncenter for Arbejdsmiljø står bag.
- Variation er det mest centrale ord, man overhovedet kan bruge i den her sammenhæng. Det forebygger, at man får ondt i nakke og skuldre. Så lav så meget variation som muligt idit arbejde, og vær opmærksom på at du ikke sidder i den samme stilling hele tiden, siger Karen Søegaard, professor ved Syddansk Universitet.
Læs hele rapporten om stillesiddende arbejde på Vidensråd for Forebyggelse’s hjemmeside.
Få inspiration til, hvordan du sikrer variation i arbejdet, hvis du har meget stilledesiddende arbejde, på kampagnesidenjobogkrop.dk
Prøv selv at læse mere på videnscenterets hjemmeside, eller på "jobogkrop" - som jeg vist har "reklameret for" tidligereLæs hele rapporten om stillesiddende arbejde på Vidensråd for Forebyggelse’s hjemmeside.
Få inspiration til, hvordan du sikrer variation i arbejdet, hvis du har meget stilledesiddende arbejde, på kampagnesidenjobogkrop.dk